MED KIERKEGAARD PÅ SOME

Et etikforløb om Kierkegaard og digital dannelse

Ved dine elever, hvor stor indflydelse de har på deres egen og hinandens digitale fortællinger? Med Kierkegaard på SoMe er et kristendomsfagligt projekt, hvor Søren Kierkegaard (1843-1855) holder et spejl op foran de unge og derved kan være en etisk guideline for deres dannelse og færden på de sociale medier.

Projektet sætter fokus på etik, moral, ansvarlighed og almen dannelse. Kierkegaard er derfor aktuel, fordi han bidrager med noget helt unikt til vores kulturelle dannelse, og hans filosofi er grundstenen i eksistentialismen. Med afsæt i Kierkegaards eksistensfilosofi bliver eleverne opmærksomme på, at de har pligt til at tage ansvar for det, de siger og gør. Ikke mindst for det de sender ud på de sociale medier, hvor det de skriver kan få uoverskuelige konsekvenser for både dem selv og andre.

I projektet arbejder eleverne bl.a. med:

  • Søren Kierkegaards liv og eksistentialismens grundprincipper
  • SMS-novellerne Update, X-factor, For evigt og Du skal! fra Mennesket er en Ø af Sangerinden og Den Søvnløse
  • Den frihed og det ansvar, der ligger i det frie valg.
  • Angsten, der følger med, når man har ansvaret for sit eget liv og skal tage ansvaret for konsekvenserne af ens valg også på de sociale medier.

 

Projektet indeholder: 

  • Lærervejledning med undervisningsoplæg og baggrundsstof
  • Klassesæt af tegneserie

Udbudt: Januar - februar 2021

Klassetrin: 8.- 10. klasse

Lektionsantal: 6 lektioner

Fag: Kristendomskundskab

Tilmelding ved at klikke her.