Tilmelding: Den gyldne regel

For at kunne tildele museumsbesøg, teaterforestillinger, elevhæfter osv. korrekt, skal vi bruge oplysninger på den enkelte klasse. Tilmeld derfor klasserne med kontaktoplysning på den koordinerende lærer, så vi er sikre på at have de rigtige oplysninger.

Tilmelding

Så snart du har tilmeldt dig et projekt, vil du modtage en automatisk kvittering på mail. Har du IKKE modtaget denne kvittering efter et par minutter, er tilmeldingen ikke gået igennem. Forsøg igen og tjek, at du får udfyldt alle felterne korrekt. Har du rettelser til tilmeldingen så kontakt jesper@kirkekvist.dk. 

DEN GYLDNE REGEL

Et projekt om etisk undren

Vær mod andre, som du gerne vil have, at de er mod dig! Men hvordan og hvorfor? Hvad er en god adfærd? Hvad er skidt adfærd? Og hvad sker der, når vi behandler hinanden godt eller skidt?

I projektet kan eleverne i gennem en række forskellige aktiviteter udforske grundlæggende etiske principper og tilværelsesspørgsmål. I arbejdet med fabler og centrale bibelske fortællinger reflekteres over, hvad det vil sige at være et menneske, der dagligt skal indgå i relationer med andre mennesker.

Den røde tråd i forløbet er filosofi med børn, som løber igennem samtaler, opgaver, små, enkle dramaøvelser og lege.  Målet er at underbygge elevernes evne til åbent og nysgerrigt at reflektere over moralske eller amoralske handlinger og deres konsekvens.

Gratis danseworkshop: Til projektet tilbydes et begrænset antal danseworkshops i samarbejde med teater Aaben Dans. Eleverne skal undersøge og afprøve, hvordan man ud fra projektets temaer kan skabe bevægelsesmønstre og samtidig sætte dem ind i en koreografisk helhed.

Mulighed for lærerkursus: Du kan læse mere om lærerkurset Filosofi med børn og tilmelde dig her.

 

Projektet indeholder: 

• Lærervejledning med undervisningsplan og baggrundsstof

• Lærerkursus: Filosofi med børn

• Mulighed for danseworkshop

• Adgang til hjemmeside

Udbydes: April - maj 2021

Klassetrin: 1.- 4. klasse

Lektionsantal: 8 - 10 lektioner

Fag: Kristendomskundskab og dansk

Tilmeldingsfrist: 14. august 2020