REFORMATION

Teser, tro og tvivl

For 500 år siden slog Luther 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg og satte dermed reformationen i gang.

Med projektet Re:formation – teser, tro og tvivl indføres klassen i reformationens forudsætninger, indhold og konsekvenser ved hjælp af bla. tegnefilm, nyfortolkede salmer og fortællespil.

Projektet er tilrettelagt i fem faser - fem faglige temaer:

Verden i 1500-tallet

Martin Luther og Bibelen

Bogtrykkerkunsten

Reformationen i Danmark

Fællessang.

Hver fase startes med at se en kort tegnefilm om temaet. Filmene er bygget op sådan at tegningerne til sidst er et helt billede som medfølger som plakat og ligner en gammel anskuelsestavle. 

I modtager et klassesæt af elevbøger fyldt med opgaver og faktastof, adgang til hjemmeside med tegnefilmene, nyfortolkning af Luthersalmer af Per Vers og manus til fortællespil, samt selvfølgelig lærervejledning med forslag til undervisningsplan, mål, m.m.. 

Der lægges op til at fortællespillet foregår i den lokale kirke, for at skabe den rigtige stemning og efterfølgende at kunne stille spørgsmål til præsten.

Projektet er oplagt at bruge i en temauge(r) om reformationen, men kan også bruges i fagene løbende, eller læreren kan plukke. Vi anbefaler dog at bruge minimum 8 lektioner på projektet.

 

Projektet er skabt af Landsnetværket for Folkekirkens Skoletjenester.

Udbudt: sep. - nov. 2017

Klassetrin: 5.- 6. klasse.

Lektionsantal: fra 8 lektioner

Fag: Kristendomskundskab, dansk og historie